Ledige stillinger som musiker

Sidst opdateret 11. februar 2024

KPO søger løbende nye kollegaer der gerne vil spille med i orkestret.

Vi spiller meget forskelligartet musik og der er sædvanligvis et miks af 1. - 2. og 3. stemmer i alle medlemmers nodemapper. Taktarterne er alt fra 2/4 til 7/8 eller andre mystiske taktarter, som diverse komponister kaster os ud i. Becifringer bruger vi ikke i harmoniorkester-musik.

Vi er "godt kørende" i mange instrumentgrupper, men vi mangler

  • Slagtøjsspiller (taster, pauker, sæt, diverse effekt-instrumenter etc.)
  • Obo

Skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og fortæl lidt om dig selv, så kontakter vi dig med henblik på en snak om dine muligheder.

P.S. Det er jo rimelig selvklart, men kun personer med en ren straffeattest kan spille i KPO.

 

 

Forårskoncerterne

Forårskoncerterne er og bliver det største arrangement for Københavns Politiorkester hvert år.
Koncerten i år der netop er afholdt og vi håber meget at i nød musikken ligeså meget som vi gjorde at spille den.
Vi kom rundt i mange afkroge af musikkens verden med både danske og udenlandske komponister, med mange af orkestrets medlemmer som solister.

Koncerterne afholdes sædvanligvis i Kometen, Hvidovre, da akustikken her er ganske fortrinlig til harmoniorkester-musik, så det er både en fornøjelse for publikum at høre koncerten, såvel som for musikerne at spille på stedet. Andre venue's som det hedder på ny-dansk bruges også fra tid til anden og i de seneste år er vi blevet rigtig glade for Kometen i Hvidovre.

Koncerterne har igennem årene budt på et meget bredt repertoire inden for mange forskellige genrer; fra decideret big-band arrangementer med eksempelvis Bobo Moreno som solist, omkring en masse tegne- og animations filmmusik fra Walt Disney og Dreamworks, over klassiske operetter, gamle og nye marcher, musicals, Melodi Grand-Prix kavalkader og for år tilbage en uropførelse af en klassisk trompetkoncert i 3. satser begået af et af orkestrets tidligere medlemmer.
Jo, KPO kommer vidt omkring i musikkens verden!

 

Kommende arrangementer

FORÅRSKONCERT 2025

Indrømmet, der er stadig lang tid til forårskoncerten. Og selvom temperaturerne ikke er særligt vinterlige, så varer det nok alligevel en rum tid før fuglene for alvor begynder at fløjte igen.

Orkestret er gået igang med at øve på dette års koncertprogram og som vanligt kommer vi meget rundt i musikkens verden og denne gang en smule mere i det klasisske hjørne end vi har været tidligere.
Men bare rolig, der bliver også plads til en solid omgang glad musik med blandt andet et virkelig godt Benny Goodman arrangement, som vi glæder os til at spille for jer alle.

Koncerten finder, som tidligere sted på "Kometen", Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre, søndag d. 27. april kl. 14:00 - dørene åbnes kl. 13:30

Koncerten vil være i 2 afdelinger og der kan købes drikkevarer og chips m.v. i pausen.

Køb dine billetter her

 

 

Indspilninger med KPO igennem tiderne

Som så mange andre orkestre har KPO også udgivet prøver på vores kunnen igennem tiden. Igennem årene er det blevet til en hæderlig samling, omend kvaliteten af det indspillede måske ikke altid har været top professionelt.

Idéen med udgivelserne har dog altid været at orkestret skulle "gøre det så godt vi kan" ved indspilningerne og selvfølgelig har alle medlemmer øvet ekstra meget inden indspilningerne har fundet sted. Kvaliteten er ganske fremragende (synes vi selv) og de afspejler særdeles godt orkestrets kunnen på indspilningstidspunktet. Vel at mærke uden professionelle studie-musikere, men dog med hjælp fra professionelle sang solister.

Igennem årene har KPO udgivet følgende titler:

1924: 1 78-plade, dirigent: Jørgen Christensen (Polyphon)

1942:
2 78-plader, dirigent: Kai Nielsen (Columbia)

1959:
1 EP-plade, dirigent: Poul Akerø (Domino)

1961:
3 EP-plader, dirigent: Poul Akerø (Domino)

1963:
1 LP-plade, dirigent: Poul Akerø (egen udgivelse)

1975:
1 LP-plade, dirigent: Poul Akerø (egen udgivelse)

1982:
1 Kassettebånd, dirigent: Ole Kurt Jensen (egen udgivelse)

1989:
1 Kassettebånd, dirigent: Peder Kragerup (Sun Studio - egen udgivelse)

1994:
1 CD, dirigent: Peder Kragerup (Sun Studio - egen udgivelse)

I orkestrets arkiv findes bånd med optagelser fra de fleste af efterårs- og forårskoncerterne siden 1953. Derudover rummer arkivet en række bånd med optagelser fra en del af KPO´s engagementer i udlandet (koncerter og tattoo´s) og fra Danmarks Radio (koncerter og interviews).