Indspilninger med KPO igennem tiderne
Som så mange andre orkestre har KPO også udgivet prøver på vores kunnen igennem tiden. Igennem årene er det blevet til en hæderlig samling, omend kvaliteten af det indspillede måske ikke altid har været top professionelt.
Idéen med udgivelserne har dog altid været at orkestret skulle "gøre det så godt vi kan" ved indspilningerne og selvfølgelig har alle medlemmer øvet ekstra meget inden indspilningerne har fundet sted. Kvaliteten er ganske fremragende (synes vi selv) og de afspejler særdeles godt orkestrets kunnen på indspilningstidspunktet. Vel at mærke uden professionelle studie-musikere, men dog med hjælp fra professionelle sang solister.
Igennem årene har KPO udgivet følgende titler:
1924: 1 78-plade, dirigent: Jørgen Christensen (Polyphon)
1942: 2 78-plader, dirigent: Kai Nielsen (Columbia)
1959: 1 EP-plade, dirigent: Poul Akerø (Domino)
1961: 3 EP-plader, dirigent: Poul Akerø (Domino)
1963: 1 LP-plade, dirigent: Poul Akerø (egen udgivelse)
1975: 1 LP-plade, dirigent: Poul Akerø (egen udgivelse)
1982: 1 Kassettebånd, dirigent: Ole Kurt Jensen (egen udgivelse)
1989: 1 Kassettebånd, dirigent: Peder Kragerup (Sun Studio - egen udgivelse)
1994: 1 CD, dirigent: Peder Kragerup (Sun Studio - egen udgivelse)
I orkestrets arkiv findes bånd med optagelser fra de fleste af efterårs- og forårskoncerterne siden 1953. Derudover rummer arkivet en række bånd med optagelser fra en del af KPO´s engagementer i udlandet (koncerter og tattoo´s) og fra Danmarks Radio (koncerter og interviews).