Københavns Politi Orkester var i 2005 inviteret til at deltage i "The Australien Federation Tattoo" der afholdes på Tasmanien. En sådan tur kræver mange forberedelser. Både musikalsk men absolut også showmæssigt. Og det blev selvsagt en fantastisk udfordring for orkestret.
Vi arbejdede derfor hårdt på at sammensætte et program, som kunne leve op til de forventninger, som der qua tidligere internationale succes'er, blev stillet til KPO.
2005 stod jo i H C Andersens tegn, så KPO benyttede selvfølgelig lejligheden til at tage de "gamle" shows fra Halifax frem af mølposen. De var fantastiske og rummede alle aspekterne fra et rigtigt eventyr.
Der var eventyret om HC, som kom til København, hvor han blev mødt med skepsis. Der var hele hønsegården, hvor ællingerne vraltede rundt. Der var også den berømte plakat med politimanden, der stoppede trafikken for at give plads til en andemor med sine ællinger. Men der var også havfruen og Gorm Den Gamle. Det hele endte med en ballet, hvor Danmarks nationalfugl, den store smukke hvide svane, spillede en meget central rolle i den noget specielle version af "Svanesøen".
Jo, der gemmer sig mange gode minder fra disse shows. Du kan læse mere om det på de underliggende sider. Skulle du ønske at vide mere om tattoo'et, så gå ind på deres hjemmeside her: The Australian Federation Tattoo