Tasmania International Tattoo
Showets handling
Jeg skal her forsøge at give et indtryk af, hvad vores "Hans Christian Andersen showcase" gik ud på:
Orkestret marcherede ind og formerer en stor firkant. Denne firkant bliver base for flere scener, for her introduceres HC, der kommer ind fra en sideindgang fulgt af legende børn. HC kommer til København, hvor sætter sig midt i firkanten og begynder at læse eventyr for børnene: Orkestret spiller nu musik fra "Den lille havfrue..." ... prinsen løber rundt og spejer efter sin havfrue, der forvirret svømmer rundt i havet. I havet er der kæmpe blæksprutter og andre løjerlige fisk.
På et tidspunkt kommer Ole Lukøje ind i billedet. Ole Lukøje har sin sprøjte med, som han flittigt bruger mod musikerne, hvilket får dem til at falde i søvn... - lyset går ud og alle sover - indtil hanen galer. Dette får naturligvis hele orkestret til at vågne, og pludselig befinder vi os midt i en hønsegård, for snart kommer Den grimme ælling jo. orkestret spiller naturligvis "Chicken Reel", og hele hønsegården hygger sig med at skrabe i jorden og baske med vingerne og gå rigtigt i gåsegang.
Nu holder festen i hønsegården op, for Kejseren har bebudet, at han vil holde parade i byen, så alle kan se hans nye klæder. Forinden har han dog været til ballet, hvor Svanesøen er blevet opført i den fineste stil. Kejseren dukker op - med baldakin og det hele. Hans orkester spiller - på kazoo ganske vist, men en lille dreng udbryder: "But he has no clothes on...! - befolkningen (orkestret) gentager, og hele baduljen bryder ud i grin til "The Laughin' Policeman".
Festlighederne hører op, og orkestret må marchere videre. På dets vej kommer imidlertid en andefamilie på tværs. "The Ugly Duckling" er jo oplagt at spille i sådan en situation, og da den flinke Onkel Betjent har klaret situationen, kan orkestret fortsætte, men nu er man vist nået helt til Australien, for på vejen ud spilles: Waltzing Mathilda... Se, det var et rigtigt eventyr...
Nej, det kan ikke fortælles retfærdigt. Det skal opleves. Men behøver jeg at fortælle, at publikum var ellevilde med showet. Pigerne var klædt i de flotteste kostumer, der var specielt syet til formålet af pigerne i orkestret .
Repræsentanter for Danmark
Det bør vel også lige fortælles, at vi naturligvis var officielle repræsentanter for lille Danmark. Derfor var vi inviteret til reception hos guvernøren for Tasmanien. Han var meget stolt af at kunne fortælle, at i de selvsamme rum, som vi befandt os i, havde den kære kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deres officielle modtagelseslokaler. Ikke et øje tørt - for vi elsker alle Mary, og vi er stolte af, at have besøgt hendes fødeø.
Den lokale politichef ønskede også at markere, at vi var velkommen. Han bød på en dejlig sightseeing den sidste dag, vi opholdt os på øen. Undervejs var der frilufts barbecue og vi besøgte Port Arthur, som er museum for den fangelejr, som i 1800-tallet blev benyttet af englænderne til at huse de, der havde fået længere straffe. At tænke sig. Fangerne blev sejlet helt fra England - en rejse, som må have taget flere måneder. Det var nedtrykkende at konstatere, at fangerne havde fået f.eks. 14 års fængsel for et banalt tyveri. Museet var fantastisk indrettet og meget livagtigt, og der var mulighed for at følge enkelte fangers tilværelse individuelt.
Mandag rejste vi fra Tasmanien til Sydney for at tilbringe 2-3 dage dér på egen hånd. Det var rigtigt rart at være uden officielle forpligtigelser. Vi fik taget det officielle foto ved "operaen", og så kunne vi ellers gå på opdagelse - Harbour Bridge - Blue Mountain eller alt muligt andet. Som nævnt var det "vinter", men temperaturen i Sydney kom da op på ca. 20 grader, så vi klagede ikke.
Hjemad torsdag. Igen en masse arbejde med at slæbe og pakke instrumenter. Men igen gav alle et nap med, så det blev overkommeligt for os alle. En lang flyvetur på i alt 20 timer med et par timers ophold i Bangkok. Hjemme i København fredag morgen med hele kufferten fuld af oplevelser, masser af succes og et fantastisk godt kammeratskab under hele turen.
Boye