Om KPO
Københavns Politi Orkester er et harmoniorkester der består af ca. 50 musikere som er ansatte i eller med tilknytning til politiet. De sidste 6-8 år har orkestret gennemgået et generationsskifte og fremstår i dag som et moderne Concert Band med en fuldt udbygget besætning.
Orkestret dækker et meget bredt repertoire, som spænder over f.eks. marcher, musicals, swing, pop og lettere klassisk.
Gennem årene har orkestret optrådt ikke alene i Danmark men også i blandt andet følgende lande:
- Australien
- Belgien
- Canada
- England
- Frankrig
- Holland
- Norge
- Schweiz
- Skotland
- Sverige
- Tyskland
I 90'erne deltog orkesteret ikke mindre end 3 gange i Nova Scotia International Tattoo, som er verdens største indendørs tattoo, der afholdes hvert år i juli i Halifax, Nova Scotia, Canada. Orkestret var i Canada igen, for 4. gang, i 2009.
Gennem årene har orkestret udgivet flere grammofonplader og kassettebånd, og i 1994 indspilledes den første CD. Denne er fulgt op af CD'en "listen 2", der blev færdig i efteråret 2009.
Det årlige højdepunkt, for Københavns Politi Orkester i Danmark, er forårskoncerten, der finder sted i marts eller april, en festlig koncert i en af Københavns store koncertsale med et tilhørerantal på ca. 1300.